Efter en måneds undervisning

Så gik der igen et stykke tid, uden at jeg fik skrevet en opdatering. Jeg kan fortælle at jeg har fundet ud af hvad kineserne laver til månefestivalen, og det er ikke nær så eksotisk som jeg havde håbet: de griller. Holger inviterede mig til Yangmei, hvor jeg også grillede, sammen med Holger og hans familie, og nogle af hans venner.

Lørdag aften tog vi til hvad der lignede en slags krydsning imellem en forlystelsespark og en flygtningelejr, hvor man betalte entré, og derefter kunne benytte en af stedets mange grille, til at grille sin medbragte mad, og senere nyde et fyrværkerishow. Der var også en scene, hvor der foregik et eller andet, men jeg fandt aldrig ud af hvad.

Her er et billede af Sarge og Holgers vens svigerfar. I baggrunden kan man se hvordan en kinesisk grillforlystelsespark ser ud.

Søndag grillede vi igen, men denne gang hjemme hos Holger. De samme venner, som også var til stede lørdag, dukkede op igen, så vi kunne gentage succesen. Desuden var det Esters 3-års fødselsdag, og jeg fik allernådigst lov til at hjælpe hende med at pakke hendes dukkehus ud. Jeg har ladet mig fortælle, at hun ikke så godt kan lide fremmede mennesker, men hun kan tilsyneladende godt lide mig. Mine medbragte månekager - som jeg ugen inden havde fået af min udlejer - forsvandt som dug for solen, da jeg stillede dem på bordet. Mandag skulle Holger og hans kæreste Lydia, til frokost med Lydias kolleger, og jeg blev derfor kørt til skole, da de alligevel skulle til Taipei. Desværre var der sket et større uheld på motorvejen, hvilket førte til trafikprop og forsinkelse. Jeg kommer normalt altid til tiden, så min underviser tog det pænt.

Her er fødselsdagsbarnet, sammen med Lydia.

Og her er Holger ved grillen.

Det går godt med undervisningen. Jeg har indtil videre fået en karakter på over 90% i alle mine prøver, og i sidste uge lykkedes det mig at få 100% i en. En bedrift som ellers normalt er forbeholdt koreanerne på mit hold (som vistnok ikke laver andet end at terpe).

I øvrigt har jeg lagt mærke til at taiwaneserne har nogle ret kreative - og af og til lidt underlige - løsninger på diverse samfundsproblemer. For at komme skatteunddragelse på køb og salg af varer til livs, har regeringen indført et lotteri, således at alle kvitteringer fungerer som lottokuponer. Hver anden måned bliver vindernumrene så offentliggjort, og præmierne ligger imellem NT$200 og NT$10.000.000. Idéen er, at hvis en kvittering også er en lottokupon, vil de fleste kunder kræve at få deres kvittering, hvorfor butikkerne så vil blive nødt til at bogføre salget. Man skal dog stadig kigge langt efter sin kvittering på natmarkederne, men ellers lader systemet til at virke udmærket. Sarge var så venlig at gøre mig opmærksom på denne ordning, efter min første uge i landet, hvilket førte til at jeg stoppede med at smide mine kvitteringer ud. Det førte også til at jeg vandt NT$4000 (ca. 800 kr) på en af de første kvitteringer jeg ikke smed ud, hvilket var et lille plaster på såret, efter tabet af min pung (dog minus en skat på 20%). Min lærer taler stadig om hvor møguretfærdigt mit held er, men jeg har planer om at vinde mere næste gang.

På lørdag har Holger inviteret mig til oktoberfest, som afholdes et sted der hedder Wendell's Bakery. Der er vistnok er blevet fløjet et i Tyskland berømt hornorkester til Taiwan, til lejligheden, så det skal nok blive sjovt. Det er vist ret dyrt, så det er nok meget godt at jeg stadig har mine lottopenge.

I går var det i øvrigt Taiwans (eller snarere Den Kinesiske Republiks) nationaldag. Dagen markerer starten på Wuhanoprøret i 1911, som førte til Qing-dynastiets abdicering i 1912 - for dem som har set Den Sidste Kejser - og grundlæggelsen af Den Kinesiske Republik (og 37 års borgerkrig, men det taler vi ikke om). Præsidenten holdt en tale, og der var fyrværkeri, men det så jeg ikke noget af, for Chris havde inviteret mig med til noget der hedder Lazertreks, hvor man skyder hinanden med laserpistoler. Jeg tror jeg traf det sjoveste valg. Bagefter spiste vi misosuppe, på en af de bedre (men stadig billige) restauranter. Jeg trængte til at få noget ordentlig mad, fordi jeg i et forsøg på at spare penge, som regel spiser aftensmad i Shi-Da-kollegiets kantine, hvor et stort måltid koster 12-15 kr. Maden dér er ikke dårlig, men heller ikke voldsomt god, og man bliver meget træt af det, efter et par uger.

En lille opdatering

Jeg ved godt at der er gået et stykke tid siden sidste opdatering. Det skyldes dels at jeg ikke har fået taget så mange billeder, men primært at jeg har haft travlt. Jeg har stadig ikke fået taget så mange billeder, men nu skriver jeg bare et indlæg alligevel.

Jeg har haft et par uheldige oplevelser i de sidste par uger. Først mistede jeg min pung, indeholdende mine visakort, mit studiekort, og en del penge, som jeg lige havde hævet. Heldigvis havde jeg nogle penge gemt til side, på mit værelse, så jeg stod ikke helt uden kontanter.

Et par dag senere fik jeg besked fra skolen om at jeg kun havde betalt for normal undervisning (i modsætning til intensiv), og at de ville have ca. 1600 kr mere. Jeg vidste at jeg havde betalt for intensiv undervisning, og jeg havde heldigvis stadig kvitteringen til at dokumentere det, så jeg slap for at betale. Da jeg foreviste dem min kvittering, havde jeg dog mest af alt lyst til at råbe og skrige, og spørge hvor god en administration de selv synes de har, når de laver fejl for andre folks penge (hvis de pågældende folk har mistet deres kvittering), og hvorfor de overhovedet skulle have sat mig på et intensivt hold, hvis jeg kun havde betalt for normal undervisning. Jeg beherskede mig dog, da jeg - som tidligere nævnt - ikke tror at den slags opførsel er gavnlig, når man har med underbetalte bureaukrater at gøre. Desuden er jeg alt for flink til den slags.

Bortset fra de to episoder, går alt dog glimrende. I fredags var jeg ude og spise, sammen med et par stykker fra mit hold, men ellers er min weekend hovedsageligt gået med at læse lektier, og øve skrifttegn og ordforråd. Vores lærer kan godt lide at give os prøver hver dag, og selvom kun de prøver der afslutter et kapitel, tæller i den endelige karakter, er det selvfølgelig rart at klare sig godt i dem allesammen. Som regel bliver vi introduceret for alle skrifttegnene i et kapitel (ca. 25-30), samme dag som vi afslutter det foregående kapitel, og dagen efter bliver vi så prøvet i de skrifttegn. De prøver klarer jeg som regel ikke så godt, da jeg skal bruge mindst to dage, før skrifttegnene hænger fast i hukommelsen. I fredags havde vi første prøve i 3. kapitel, og jeg klarede jeg mig særdeles dårligt, hvorfor jeg valgte at bruge weekenden på at terpe skrifttegn. Det skal dog siges at kapitel 3 efter sigende har de sværeste tegn i bogen, og at alle andre også klarede sig særdeles dårligt. Heldigvis har mit terperi givet afkast, for jeg (tror at jeg) klarede prøven i dag ret godt. I morgen afslutter vi kapitel 3, og jeg vil derfor allerede i aften gå i gang med at øve skrifttegn til kapitel 4, således at jeg forhåbentlig kan klare den første prøve i kapitel 4 (på onsdag) nogenlunde.

Jeg har tidligere overvejet at læse forud, men har valgt at lade være, af frygt for at komme til at forvirre mig selv, lige inden den kapitelafsluttende prøve (som er den der tæller), men nu prøver jeg alligevel, så må jeg se hvordan det går.

Derudover er jeg begyndt at gå til nogle såkaldte counceling sessions, hvor man på enmandshånd med en lærer, kan få hjælp til at lære kinesisk. Jeg bruger det til at forbedre min udtale, og til at øve mig i at tale og lytte generelt. Man har ret til to gange 15 minutter om ugen, så det er ikke så meget, men eftersom jeg alligevel betaler for det, kan jeg lige så godt benytte mig af det. Desuden kan jeg mærke at det hjælper, og selvom jeg stadig skal tænke en del over hvordan hvert enkelt ord skal udtales, er der en klar forbedring, i forhold til for et par uger siden.

Næste søndag er der månefestival, men jeg ved ikke helt hvad jeg skal den dag, eller hvordan man overhovedet fejrer den slags. Hvis jeg finder ud af det, kan det være at jeg skriver noget om det. Jeg ved dog at der hører sig månekager til, og min udlejer var så venlig at give mig en stor æske af dem, efter at jeg havde givet hende en lille statuette af Den Lille Havfrue, som en ven havde givet mig med hjemmefra.

Her er min æske med månekager. Jeg ved ikke om det er tilladt at tage hul på den, før månefestivalen, så det har jeg ikke gjort. Jeg håber at de kan holde sig.

Her er et billede af det meste af mit hold, min ven Charles (der holder pizzaen), og et par stykker som jeg ikke kender. Der mangler dog to koreanere.

Varmen i Taiwan

Angående varmen, kan jeg fortælle at Taiwan har et subtropisk klima - og ligger kun et par hundrede kilometer nord for troperne - og det lader i øvrigt til at temperaturen her på øen kun har to indstillinger: utrolig varmt, og ekstremt varmt. Det har regnet en del, men det virker egentlig ikke som om det påvirker varmen så meget, men så har man i det mindste en undskyldning for at være drivvåd. Desuden har Taipei en luftfugtighed, der ligger et godt stykke over den danske, hvorfor varmen føles endnu mere trykkende.

Det skal dog siges at jeg håndterer klimaet langt bedre nu, end jeg gjorde i mine første dage i Taiwan. Fordi min bagage strandede i Hong Kong, havde jeg kun lange sorte cowboybukser, på min første dag herovre, hvilket jeg meget kraftigt vil fraråde. Omkring kl. 14 samme dag købte jeg dog et par shorts (og en tør t-shirt, nu jeg var i gang. Det regnede i øvrigt ikke den dag), hvilket hjalp lidt. Nu hvor jeg også har anskaffet mig sandaler, går det en del bedre, og jeg får ikke lige så mange sure blikke i elevatorerne og myldretidsmetroen (kineserne er generelt lavere end mig, og mange af dem har næsen på niveau med mine armhuler).

Dagtemperaturen har konsistent ligget over 30 grader, og i den sidste uges tid har den ligget på 34-35 grader. Nattemperaturen er som regel imellem 25 og 28 grader, så der sveder man også, hvis man altså ikke bruger air condition, hvilket jeg gør. Jeg plejer at lade den køre i en halv til en hel time, før jeg går i seng, og så lukker jeg vinduet, for at holde på kulden.

Jeg er i øvrigt stødt ind i flere folk hernede, der har prøvet at bilde mig ind at det bliver koldt om vinteren, men det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg regner med at jeg i værste tilfælde, bliver nødt til at begynde at gå med sokker. Jeg håber dog at det bliver noget koldere, så klimaet bliver lidt mere behageligt, og så jeg kan spare lidt på strømmen.

Med hensyn til min skole, kan jeg fortælle at vi havde vores første officielle prøve i går, og at jeg klarede mig godt. Vi skal have en prøve, hver gang vi afslutter et kapitel, hvilket ifølge planen er hver 3. til 4. dag. Efter 3 måneder bliver ens gennemsnitlige korrekte svarprocent beregnet, og den tæller for 60% i den endelige karakter. De sidste 40% består af fremmøde (20%), og afleverede lektier (20%). Hvis man efter 3 måneder ligger under 80%, samlet, mister man en måneds legat. Sker det to gange, bliver man smidt ud. Indtil videre ligger jeg dog til at få et sted imellem 99 og 100 procent, så jeg er ikke bekymret.

Mine første dage på MTC

I onsdags startede jeg på Shi-Da's Mandarin Training Center, efter at have brugt mandag og tirsdag på orientering, for henholdsvis legatmodtagere og nye studerende. Den første uge har man mulighed for at skifte hold, hvis man eksempelvis ikke kan lide sin lærer, eller hvis man vil skifte fra et intensivt hold til et normalt hold, eller omvendt. Jeg er på et af de intensive hold, og de har gjort et stort nummer ud af at det er meget hårdt, og at man skal tænke sig godt om, i løbet af den første uge, om man har lyst til at blive på holdet. De siger at man skal regne med 3-4 timers lektier om dagen, oven i de 3 timers undervisning man også har hver dag, hvilket dog umiddelbart ikke forekommer at være hårdere end så meget andet (som for eksempel at have et arbejde), men de er nok vant til at der kommer en del udenlandske studerende som fiser den af.

Jeg har dog lavet mine lektier indtil videre, og synes selv at jeg er ret godt med. De første par dage deltog jeg også i et par større forelæsninger, hvor man øvede udtale. Forelæsningerne er valgfri, hvis man er på et intensivt hold, og det er nok meget godt, for det var faktisk en gentagelse af min holdundervisning, dog med 50 deltagere, i stedet for de 8 vi er på mit hold, og derfor spild af tid. Efter et par dage besluttede jeg, at de to timer som forelæsningerne tager, kunne bruges bedre på at øve udtale og ordforråd for mig selv. Det er muligt at jeg kommer til nogle andre af forelæsningerne, da der er nogle af emnerne der lyder spændende, såsom kinesiskundervisning via kinesisk medicin, eller kinesiskundervisning via kinesiske ordsprog. Der er også filmforevisninger, og i næste uge viser de eksempelvis Kung Fu Panda, på kinesisk, men da jeg ikke vil kunne forstå den, tror jeg at jeg bliver væk. Måske er jeg klar til at se en film om et par måneder eller 3.

I weekenden slappede jeg lidt af. Lørdag blev jeg i Jingmei, men gik dog en tur op på et lille bjerg, som ligger i kvarteret, for at se udsigten. Det begyndte at blive mørkt mens jeg var deroppe, og jeg var ved at blive spist af myg, så jeg nåede desværre ikke helt op til det tempel der angiveligt skulle ligge der, og hvorfra udsigten skulle være rigtig god. Det må blive en anden gang.

Her er bjerget. Billedet er taget ved siden af nedgangen til Jingmei metrostation, som ligger 3 minutters gang fra hvor jeg bor. Den store vej  er sektion 5 af Roosevelt Road.

Her lykkedes det mig at finde et sted, hvorfra man kunne tage nogenlunde billeder, da der ikke stod så mange træer i vejen.

Man kan også se Taipei 101 deroppe fra.

Søndag stod jeg tidligt op, og tog metroen til Danshui, som ligger nord for Taipei, og er det sidste stop på den røde metrolinje. Danshui ligger tæt på havet, ved udmundingen af Danshuifloden, som er den flod som Xindian løber ud i, ikke så langt fra hvor jeg bor. Byen er en meget populær destination for både lokale og turister, og har en nærmest karnevalslignende havnefront, med en flot udsigt over floden. Der var dog noget tåget da jeg var der, eller måske var det bare smog fra taipei. I Danshui ligger der - udover den flotte havnefront - både et gammelt hollandsk fort, fra 1644, og et noget nyere fort, bygget af Qingdynastiet, i 1880'erne. Jeg var inde og se det hollandske, og det var ganske flot, men selvom jeg tror jeg var tæt på, måtte jeg opgive at finde det kinesiske fort, da skiltningen var for dårlig, og solen for varm. Mens jeg ledte, faldt jeg dog over et sted der hedder Martyrs Shrine. Martyrerne der hyldes, er vistnok de faldne kinesere under 2. verdenskrig. Jeg gik ind for at se nærmere på det, men selvom alle porte og døre stod pivåbne, var der helt mennesketomt. Til gengæld var der en stor schæferhund, der begyndte at hyle og gø - og nok havde angrebet, hvis ikke den var bundet fast - så jeg skyndte mig at gå igen.

Her er San Domigo. Det er ikke voldsomt stort.

 Og her er indgangen til Martyrs Shrine. Jeg er i tvivl om hvorvidt gæster er velkomne.

Tingene begynder at falde på plads

I denne uge begynder min skole, og de praktiske ting er heldigvis ved at være ordnet. I dag skal jeg til orientering for legatmodtagere på MTC, i morgen skal jeg til orientering for nye sprogstuderende på MTC, og onsdag starter undervisningen så.

I sidste uge brugte jeg nogle dage på at få ordnet fejlregistreringen på skolen, dvs. at jeg ringede og snakkede med den legatansvarlige på den taiwanesiske repræsentation i Danmark (da Danmark ikke anerkender Taiwan som selvstændigt land, er det ikke en ambassade, selvom det i bund og grund er det samme), og en af hans kolleger her i landet, og de fik rettet fejlen, i løbet af et par dage.

Så skulle jeg tilbage til MTC og forsøge at registrere mig igen, hvilket lykkedes, selvom jeg måtte betale et gebyr, for at registrere mig for sent. Derefter skulle jeg til immigrationskontoret, i en anden del af byen, dels for at få et ID-nummer, som er nødvendigt for at oprette en bankkonto (hvilket er nødvendigt for at modtage legatet), dels for at ansøge om opholdstilladelse, hvilket jeg ifølge mit visum skulle gøre inden for 15 dage, efter min ankomst i landet. Dagen efter skulle jeg så på posthuset, for at oprette min konto, hvorefter jeg endelig kunne tage tilbage til MTC, med de sidste dokumenter, og færdiggøre min registrering.

Derudover har jeg været lidt rundt i byen, på sightseeing, og så har jeg brugt to eftermiddage med Chris (som jeg mødte på den koreanske restaurant, i min første uge i landet), som har hjulpet mig med at finde nogle ting jeg skulle bruge, såsom sandaler, skuldertaske, og diverse småting.

Jeg havde lavet en aftale med Holger i weekenden, så han kom og hentede mig sent fredag aften, hvorefter vi kørte til Yangmei, hvor jeg overnattede. Dagen efter tog vi, i selskab med Holgers to yngste børn, til Leofoo Village, som er en kombination af forlystelsespark og zoologisk have.

Her er Ester på 3, og lille Holger på 5. Ester er noget så sjældent som en kineser med lyst hår, og blå øjne, og får en del opmærksomhed, når hun går på gaden.

Leofoo Village har en ret god udsigt, men man kan generelt se bjerge fra nærmest alle dele af øen (dog ikke fra mit værelse).

Om aftenen tog vi ud og spise, men da den restaurant, vi egentlig skulle have været på, var lukket, måtte vi tage en anden, ved siden af. Maden var god, men der var vist en fest i gang, med dans og karaoke. Der var ikke nogen specielt dygtige sangere, men til gengæld var der skruet helt op. Derefter tog vi hjem til Holger, hvor jeg overnattede. Søndag eftermiddag skulle Holger, hans kæreste Lydia, og hans næstældste datter Eva, ind til Ximending, i Taipei, som er et netværk af gågader, og som fungerer som shoppingdistrikt for unge piger. Her fik Eva lov til at slå sig løs, og købte en større mængde tøj og make-up. Det var meget spændende at se området, men som Holger sagde, er det ikke et sted man frivilligt kommer, som voksen og/eller mand. Jeg tog metroen hjem ved 4-tiden, og brugte resten af dagen og aftenen på at vaske tøj, og organisere mit værelse.

Her er Eva på 12, med Holgers kæreste Lydia. Vi sidder inde på en amerikansk restaurant i Ximending.

Ellers går det egentlig meget godt. Jeg kan rapportere at mit elproblem skyldtes en lille misforståelse med aflæsningen, og at jeg tog fejl med en faktor 10, således at mit elforbrug kun ligger på ca. 5-7 kilowatt-timer om dagen, alt efter hvor meget jeg er hjemme, og hvor varmt det er.

Taiwanesisk bureaukrati

Jeg kan berette at taiwaneserne virker meget glade for bureaukrati, og at de kopier af mit pas, som jeg havde medbragt fra Danmark, meget hurtigt slap op. Jeg har hørt nogle gruopvækkende historier om immigrationsmyndighederne (for ikke at tale om MTC's administration), så jeg var lidt nervøs, men min hidtidige erfaring fortæller mig, at hvis man er høflig og smilende, og i øvrigt virker hjælpeløs og ude af stand til at forstå hvad der foregår - hvilket falder naturligt, hvis man er ny på øen, og ikke taler eller læser kinesisk - er folk ganske hjælpsomme. Da jeg eksempelvis skulle oprette en bankkonto på posthuset - hvilket indebærer udfyldelsen af diverse formularer, på kinesisk, i flere eksemplarer - kom en ansat på postkontoret hen til mig, og brugte omkring 15 minutter på at udfylde formularerne for mig.

Jeg har en nagende mistanke om at de måske er knap så hjælpsomme, hvis man f. eks. er fra Filippinerne eller Afrika, men det er jeg heldigvis ikke.

 I det hele taget har jeg en fornemmelse af at jeg er blevet placeret i overhalingsbanen, hos de fleste af de myndigheder jeg har haft med at gøre. Den eneste dårlige erfaring jeg har haft (udover aktiveringen af mit simkort, som Holger stod for, og som jeg derfor nærmest ikke var indblandet i), var på min skole, da jeg første gang forsøgte at registrere mig. Damen der har med legater at gøre, er lidt af en drage, og det hjalp ikke noget at smile og være høflig. Jeg blev lidt sur, og hidsede mig lidt op, og det tror jeg i øvrigt ikke er nogen god idé, når man har med bureaukrater at gøre. Det hjalp heller ikke, men i det mindste fik jeg blødt hende lidt op igen, da jeg havde med hende at gøre ugen efter. At MTC's administration har været de hidtil værste skrankepaver, er en anelse bekymrende, da jeg uundgåeligt kommer til at have med dem at gøre igen. Jeg har dog stadig bedre erfaringer med dem, end jeg har med administrationen på Københavns Universitet, så det skal nok gå.

At finde et sted at bo

Der er flere måder at finde et sted at bo i Taipei:

• Min skole har en opslagstavle, hvor folk kan reklamere, hvis de har et ledigt værelse. Her er der en god chance for at finde noget på engelsk, men udvalget er begrænset, prisen er ikke nødvendigvis så god, og der er en god chance for at komme til at bo sammen med andre udlændinge, hvilket ikke nødvendigvis er så smart, hvis man er der for at lære kinesisk.
• Man kan bruge en af de taiwanesiske hjemmesider, hvor folk udlejer og sælger værelser, lejligheder og huse. www.591.com virker som en af de bedste, men den er desværre udelukkende på kinesisk, hvilket besværliggør det hele. Man kan finde programmer, der kan oversætte hjemmesider, men man skal stadig kunne kommunikere med en udlejer, der sandsynligvis ikke - eller kun i meget ringe grad - taler engelsk.
• Man kan bruge en agent. Jeg er blandt andet blevet anbefalet Tsuei Mama, som vist er en slags græsrodsorganisation, som udover at hjælpe folk med at finde et sted at bo, også informerer om lejeres rettigheder, og den slags. Hvis man bruger en agent, skal man selvfølgelig betale for det. Normalen er en halv måneds husleje.
• Man kan gå rundt i det område, hvor man gerne vil bo, og kigge efter opslag på døre, lygtepæle, osv. Fordelen ved denne metode er at man får et større valg, med hensyn til hvilken del af byen man gerne vil bo i, og man får samtidig set området, så man kan vurdere om man vil bo der. Bagdelen er at man skal kunne læse og tale kinesisk.

Jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg ville blive nødt til at satse på enten opslagstavlen eller Tsuei Mama, men som jeg skrev sidste gang, var Holger så venlig at bruge både sin lørdag og sin søndag, på at gå rundt i Taipei sammen med mig, og lede efter et sted hvor jeg kunne bo, efter sidstnævnte metode.
Lørdag gik vi rundt i Shi-Da-området, i baggaderne bag Shi-Da Road og Heping East Road. Det er et populært område for studerende, da det ligger lige imellem Shi-Da og Tai-Da (to af byens største universiteter), og der er mange værelser til leje i området. Mit budget var på ca. 10.000 NT$ (omkring 2000 kroner), og selvom vi fandt adskillige værelser indenfor budgettet, var ingen af dem optimale.

F. eks kan nævnes en ældre kinesisk herre, som udlejede et ret stort værelse (med to dobbeltsenge), hvor der tidligere havde boet 3 indonesiske arbejdere. Da Holger forklarede at jeg var en fattig studerende fra Danmark, som aldrig før havde været i Asien, blev der ih'et og åh'et, og jeg forventede halvt at han skulle til at nive mig i kinden. Desværre må en af arbejderne have været sengevæder, da værelset havde en lettere ubehagelig aroma, som Holger mente måske kom fra en af madresserne. Desuden var der ikke air condition (hvilket er et must, har jeg fundet ud af), og jeg ville komme til at bo klos op og ned ad den ældre kinesiske herre, og hans familie, kun adskilt af en ret tynd væg. Han ville have 9000 NT$ for værelset, alt inklusive, og da vi sagde at vi gerne ville lede lidt videre, skyndte han sig at fortælle at prisen kunne forhandles.

En anden interessant oplevelse var en midaldrende kinesisk udlejer, som informerede os om at hun var kristen, og at hendes andre udlejere bestod af 4-5 kristne piger. Hun spurgte så om jeg var kristen, og jeg forklarede at jeg var både døbt og konfirmeret. Hun virkede som om hun gerne ville have mig boende, men forklarede at man ikke måtte have besøg på værelset. Desuden ville hun have 14.000 NT$ for værelset (ikke inklusive el), som selvom det var flot, ikke var voldsomt stort, så vi skyndte os videre, så hurtigt som vi høfligt kunne.

Da jeg havde aftalt at mødes om aftenen med to andre danskere, som også lige er ankommet til Taiwan for at studere, besluttede Holger og jeg at overnatte i Taipei, så Holger også kunne drikke et par øl. Vi overnattede på en såkaldt sauna, hvor man for 500 NT$ får sæbe, shampo, tandbørste, barbejgrej, sodavand ad libitum,og en seng på en sovesal. Desuden er der svømmepøl og sauna, som man kan bruge. Det er billigere end at sove på vandrehjem, og en ganske sjov oplevelse, men jeg ville ikke anbefale at bruge det over en længere periode.

Søndag morgen tog vi ned til Jingmei, et par stop med metroen syd for Shi-Da, for at lede efter bolig dér. Grunden til at vi kiggede i Jingmei, var at jeg var gået igennem tirsdag, på vej tilbage fra Xindian, og havde bemærket at det virkede som et ret hyggeligt område. Der var ikke nær så mange opslag som i Shi-Da-området, men det lykkedes os dog at finde et eller to. Det første værelse vi kiggede på, var uden sammenligning det bedste jeg havde set indtil videre. Det lå ca. midt imellem Jingmei metrostation og Jingmei-floden (som er en mindre flod, der adskiller Jingmei fra Xindian, og som løber ud i Xindian-floden), hvor der er park, med boldbaner, løbe- og cykelsti, og med mindre end 5 minutters gang til det hele. Værelset var pænt og rent, med air condition, køleskab, fjernsyn, og eget toilet og bad. Desuden er der fælles vaskemaskine og tørretumbler. Udlejeren ville have 8000 NT$, som ikke inkluderede elektricitet, men det lykkedes Holger at forhandle hende ned på 7500 NT$, og så slog jeg til. Udsigten er ikke den mest imponerende, men i det mindste er der et vindue (i modsætning til flere andre værelser, vi så på). Mine medlogerende er alle kinesere, men jeg kommer nok ikke til at se så meget til dem, mener Holger.

Her er så udsigten fra mit værelse.

Det skal i øvrigt siges at lejemålene her normalt løber i et år, men at udlejeren gik med til at nøjes med de 10 måneder jeg skal være der. Hvorvidt jeg ser mit depositum igen, står i øjeblikket heni det uvisse, da det åbenbart ikke er unormalt at man ikke gør det. Jeg har tænkt mig at kontakte min udlejer om et halvt års tid, og høre om ikke mit depositum kan udgøre de sidste to måneders husleje.

I øvrigt bor jeg ikke i en gade, men i en gyde til en gade. Det er meget normalt at de helt små sidegader numereres, og opkaldes efter den større gade eller vej de løber fra.

Her er min gyde. Min opgang ligger lige før potteplanterne, på venstre hånd.

Jeg har forresten også en lille balkon, men kan desværre ikke bruge den til så meget, da der står en kæmpe elektrisk vandvarmer derude. Da jeg betaler for strømmen seperat, har jeg gået og holdt lidt øje med elmåleren, som i løbet af de sidste par dage er skudt i vejret med foruroligende hastighed. Faktisk så meget at min månedlige elregning ville komme til at overstige min husleje, med en betydelig margen. Jeg troede først at det skyldtes min brug af air condition, som eller ikke har været overdrevet (måske en time hver dag). Nu er jeg dog temmelig sikker på at det skyldes vandvarmeren, som jeg nu mistænker for at bruge ca. 50 kilowatt-timer om dagen, hvilket er helt ekstremt. Jeg har nu slukket den, og elforbruget lader til at være faldet betragteligt, men forbruget for de 3 første dage alene, kommer nok til at koste mig et par hundrede kroner. Jeg mistænker i øvrigt stadig køleskabet for at bruge lige lovlig meget strøm, men det er selvfølgelig også muligt at der er nogen der stjæler strøm fra mig, hvilket jeg vil checke ved at slukke for hovedafbryderen, før jeg forlader værelset i morgen.

Her er min balkon, med den glubske vandvarmer.

Opdatering: Nå, min udlejer har lige været forbi, med fjernbetjeningerne til fjernsynet og AC'en, som skulle udskiftes. Hun spurgte - via en af mine medlogerende, som kan en smule engelsk - om jeg havde nogle spørgsmål, og jeg forklarede hende at jeg synes at jeg bruger en del kilowatt-timer, i betragtning af at jeg næsten ikke bruger AC'en, og at jeg derfor havde slået vandvarmeren fra. Det viser sig at jeg ikke bare har slukket for mit eget varme vand, men også for det varme vand til mine 5 medlogerende, hvorfor jeg blev nødt til at tænde igen. Til gengæld forsikrede hun mig for at strømmen til vandet ikke går via mit værelse, så nu er jeg tilbage til udgangspunktet, hvor jeg ikke ved hvad der sluger for 50 kroners el om dagen.

Jeg fik også vist hvordan man bruger vaskemaskinen, som står og er i gang lige nu. Desværre er det lige gået op for mig, at selv om jeg har en tørresnor, har jeg ingen klemmer.

Min første uge i Taiwan

Jeg ankom til Taipei for næsten præcist en uge siden, og selvom jeg har brugt det meste af ugen på bare at gå rundt og se på byen, har jeg ikke haft voldsomt meget tid til at skrive på denne blog.

I den sidste uge har jeg boet hjemme hos Holger, som jeg mødte over internettet, mens jeg stadig var i Danmark, og han har været utrolig hjælpsom, både hvad angår praktiske ting, såsom at finde et sted at bo, og anskaffe sig et taiwanesisk simkort (hvilket tog lang tid, og normalt først kan lade sig gøre, når man har opholdstilladelse), og hvad angår gode råd og den slags. Tak skal du have, Holger!

Holger har læst historie og kinesisk på Københavns Universitet, og har boet i Taiwan i over 15 år, hvor han ejer et firma, som lever af at eksportere kaffeposer.

Her er Holger i indgangen til sit hus, som ligger i bjergene, lidt udenfor byen Yangmei - i et såkaldt "gated community," med port og vagter, for at undgå indbrudstyve.

Der er ca. 1 time med tog, fra Yangmei til Taipei, hvilket er lidt langt at tage hver dag, men de fleste dage har Holger alligevel skullet ind til Taipei om aftenen, og jeg har derfor kunne køre hjem med ham (faktisk er jeg kun blevet nødt til at tage toget hjem én gang).

Tirsdag til fredag gik mest med at se forskellige dele af byen, dels af interesse, dels for at finde ud af hvor jeg gerne ville bo. Jeg havde fået anbefalet bydelen Xindian, som teknisk set ikke ligger i Taipei, men i Xinbei - også kaldet New Taipei - som omkranser Taipei. Xindian ligger syd for Taipei, og for at undersøge hvor lang tid det ville tage at komme derfra og til MTC (Mandarin Training Center, hvor jeg skal læse), tog jeg metroen derned i tirsdags. Der var 8 stationer, hvilket ikke tog mere end et kvarters tid, og da jeg overvejede at bo i bydelen, tænkte jeg at jeg hellere måtte gå rundt og se lidt på den. For sent opdagede jeg at kortet i Lonely Planet ikke dækker hverken Xindian, eller Wenshan - som er det sydligste distrikt i Taipei, og ligger nord for Xindian) - hvorfor jeg endte med at gå tilbage, hvilket vel tog ca. 4 timer, og var meget tæt på at koste mig en solskolding. Jeg fik i øvrigt ikke noget særligt godt indtryk af Xindian, da jeg grundet mangel på kort, var nødt til at følge de største og mest trafikerede veje. Xindian-floden var dog pæn, og brederne er indrettet som parker og sportsområder, hvilket i øvrigt er tilfældet langs alle Taipei's floder, så vidt jeg ved.

Xindian-floden. Der sidder en fyr og fisker. Jeg er ikke sikker på at jeg ville spise hans fangst.

Før jeg tog til Xindian var jeg dog på lidt sight seeing i en anden del af byen. Her så jeg blandt andet monumentet til Chiang Kai-Shek. Nedenunder er der et museum, hvor forskellige af Chiangs ejendele er udstillet. Der er også en replika af hans kontor, komplet med en voksdukke af selveste generalissimoen.

Her er monumentet

Her er jeg i audiens hos Chiang

Onsdag gik jeg mest rundt i Shi-Da-området, som ligger lige ved skolen (og i øvrigt er opkaldt efter det universitet, som skolen er tilknyttet). Torsdag var kinesisk valentines day, men da der var varslet tyfon torsdag og fredag, havde Holger og hans kæreste besluttet sig for at gå ud at spise onsdag, i stedet. Jeg mødtes derfor med dem, efter deres date, og kørte hjem til Yangmei med Holger. Forinden var jeg oppe på 89ende etage af Taipei 101, men har desværre ingen gode billeder deroppe fra, da det var blevet mørkt. Det skal siges at man normalt kan komme op på 91ende etage, hvor der er en terrasse, men det havde regnet ret kraftigt i nogle timer, så der var lukket.

Her er et billede jeg tog af Taipei 101, mens jeg legede med indstillingerne på mit kamera.

Torsdag skulle jeg registrere mig på MTC, og efter at være ankommet til tiden, blev jeg henvist til en lang kø, i et rum hvor der ikke var air condition. Efter at have stået og svedt i en times tid, blev jeg informeret om at mit legat desværre var blevet registreret på en anden skole, og at jeg skulle gå derhen og registrere mig i stedet. Desværre er jeg ikke tilmeldt den skole, så det kunne jeg ikke. Folkene i undervisningsministeriet arbejder stadig på sagen, men det er ikke gået i orden endnu, desværre.

Efter den, noget skuffende, oplevelse, besluttede jeg mig for at tage metroen hen til Wanhua-distriktet, som ligger i den vestlige del af Taipei, for at se på Longshan-templet, og det nærliggende night market, som inkluderer den berømte Snake Alley. Templet var sådan set meget flot, og markedet var interessant, selvom jeg var der lidt for tidligt til at se slangerne i Snake Alley. De fleste night markets kommer først rigtig i gang om aftenen. Jeg havde i øvrigt allerede set et andet night market, da der ligger et ved Shi-Da, men det er ved at blive lukket af myndighederne - som åbenbart gerne vil have nogle flere, lidt mere trendy butikker i området - og der er ikke så mange boder dér længere.

Her er Longshan-templet, set udefra.

Da tyfonen alligevel ikke ramte Taipei, skulle Holger og hans kæreste på date igen, så igen fik jeg mulighed for at køre med hjem, hvilket selvfølgelig var rart. Torsdag var i øvrigt den første dag hvor jeg mandede mig op til at forsøge at spise kinesisk mad, på egen hånd. De fleste steder har ikke spisekort på engelsk, og kineserne taler generelt ret dårligt engelsk, så jeg vidste ikke hvad eller hvordan jeg skulle bestille. Heldigvis blev jeg sat til bords med en anden fyr, da jeg var alene, og han viste sig at være amerikanskfødt taiwaneser, som dog havde boet i Taiwan i 6 år. Han hjalp mig, og vi snakkede over maden, og endte med at bytte telefonnumre, så vi kunne mødes en anden gang, og få en øl eller en kop kaffe. Restauranten viste sig i øvrigt ikke at være kinesisk, men koreansk, men pyt, maden var god og billig.

Fredag kom jeg først sent ind til byen. Jeg skulle mødes til aftensmad med Holger og hans kæreste, og Holgers 3 yngste børn (ud af 4), på en pizzarestaurant som hedder Alley Cats. Jeg brugte dagen på at gå lidt omkring, og sidde på diverse caféer, før jeg gik til Xiniy-distriktet, for at mødes med de andre. Maden var god, og middagen var hyggelig. Herefter kørte Holger mig og sin næstældste datter, Eva, hjem til Yangmei.

Lørdag og Søndag brugte Holger og jeg på at finde et sted til mig at bo, men det vil jeg skrive om en anden gang.

Her har Holger og hans ven, den aldrende vietnamveteran Sarge, taget mig med på fiskerestaurant på den nordvestlige kyst af Taiwan. Det var søndag aften.

Her er så min blog, som jeg vil bruge under mit ophold her i Taiwan. Jeg har ikke haft særlig meget tid til at arbejde på den endnu, og da jeg aldrig har haft en blog før, lærer jeg nok noget undervejs, hvorfor layout osv. nok vil skifte lidt henad vejen.