At finde et sted at bo

Der er flere måder at finde et sted at bo i Taipei:

• Min skole har en opslagstavle, hvor folk kan reklamere, hvis de har et ledigt værelse. Her er der en god chance for at finde noget på engelsk, men udvalget er begrænset, prisen er ikke nødvendigvis så god, og der er en god chance for at komme til at bo sammen med andre udlændinge, hvilket ikke nødvendigvis er så smart, hvis man er der for at lære kinesisk.
• Man kan bruge en af de taiwanesiske hjemmesider, hvor folk udlejer og sælger værelser, lejligheder og huse. www.591.com virker som en af de bedste, men den er desværre udelukkende på kinesisk, hvilket besværliggør det hele. Man kan finde programmer, der kan oversætte hjemmesider, men man skal stadig kunne kommunikere med en udlejer, der sandsynligvis ikke - eller kun i meget ringe grad - taler engelsk.
• Man kan bruge en agent. Jeg er blandt andet blevet anbefalet Tsuei Mama, som vist er en slags græsrodsorganisation, som udover at hjælpe folk med at finde et sted at bo, også informerer om lejeres rettigheder, og den slags. Hvis man bruger en agent, skal man selvfølgelig betale for det. Normalen er en halv måneds husleje.
• Man kan gå rundt i det område, hvor man gerne vil bo, og kigge efter opslag på døre, lygtepæle, osv. Fordelen ved denne metode er at man får et større valg, med hensyn til hvilken del af byen man gerne vil bo i, og man får samtidig set området, så man kan vurdere om man vil bo der. Bagdelen er at man skal kunne læse og tale kinesisk.

Jeg havde egentlig indstillet mig på, at jeg ville blive nødt til at satse på enten opslagstavlen eller Tsuei Mama, men som jeg skrev sidste gang, var Holger så venlig at bruge både sin lørdag og sin søndag, på at gå rundt i Taipei sammen med mig, og lede efter et sted hvor jeg kunne bo, efter sidstnævnte metode.
Lørdag gik vi rundt i Shi-Da-området, i baggaderne bag Shi-Da Road og Heping East Road. Det er et populært område for studerende, da det ligger lige imellem Shi-Da og Tai-Da (to af byens største universiteter), og der er mange værelser til leje i området. Mit budget var på ca. 10.000 NT$ (omkring 2000 kroner), og selvom vi fandt adskillige værelser indenfor budgettet, var ingen af dem optimale.

F. eks kan nævnes en ældre kinesisk herre, som udlejede et ret stort værelse (med to dobbeltsenge), hvor der tidligere havde boet 3 indonesiske arbejdere. Da Holger forklarede at jeg var en fattig studerende fra Danmark, som aldrig før havde været i Asien, blev der ih'et og åh'et, og jeg forventede halvt at han skulle til at nive mig i kinden. Desværre må en af arbejderne have været sengevæder, da værelset havde en lettere ubehagelig aroma, som Holger mente måske kom fra en af madresserne. Desuden var der ikke air condition (hvilket er et must, har jeg fundet ud af), og jeg ville komme til at bo klos op og ned ad den ældre kinesiske herre, og hans familie, kun adskilt af en ret tynd væg. Han ville have 9000 NT$ for værelset, alt inklusive, og da vi sagde at vi gerne ville lede lidt videre, skyndte han sig at fortælle at prisen kunne forhandles.

En anden interessant oplevelse var en midaldrende kinesisk udlejer, som informerede os om at hun var kristen, og at hendes andre udlejere bestod af 4-5 kristne piger. Hun spurgte så om jeg var kristen, og jeg forklarede at jeg var både døbt og konfirmeret. Hun virkede som om hun gerne ville have mig boende, men forklarede at man ikke måtte have besøg på værelset. Desuden ville hun have 14.000 NT$ for værelset (ikke inklusive el), som selvom det var flot, ikke var voldsomt stort, så vi skyndte os videre, så hurtigt som vi høfligt kunne.

Da jeg havde aftalt at mødes om aftenen med to andre danskere, som også lige er ankommet til Taiwan for at studere, besluttede Holger og jeg at overnatte i Taipei, så Holger også kunne drikke et par øl. Vi overnattede på en såkaldt sauna, hvor man for 500 NT$ får sæbe, shampo, tandbørste, barbejgrej, sodavand ad libitum,og en seng på en sovesal. Desuden er der svømmepøl og sauna, som man kan bruge. Det er billigere end at sove på vandrehjem, og en ganske sjov oplevelse, men jeg ville ikke anbefale at bruge det over en længere periode.

Søndag morgen tog vi ned til Jingmei, et par stop med metroen syd for Shi-Da, for at lede efter bolig dér. Grunden til at vi kiggede i Jingmei, var at jeg var gået igennem tirsdag, på vej tilbage fra Xindian, og havde bemærket at det virkede som et ret hyggeligt område. Der var ikke nær så mange opslag som i Shi-Da-området, men det lykkedes os dog at finde et eller to. Det første værelse vi kiggede på, var uden sammenligning det bedste jeg havde set indtil videre. Det lå ca. midt imellem Jingmei metrostation og Jingmei-floden (som er en mindre flod, der adskiller Jingmei fra Xindian, og som løber ud i Xindian-floden), hvor der er park, med boldbaner, løbe- og cykelsti, og med mindre end 5 minutters gang til det hele. Værelset var pænt og rent, med air condition, køleskab, fjernsyn, og eget toilet og bad. Desuden er der fælles vaskemaskine og tørretumbler. Udlejeren ville have 8000 NT$, som ikke inkluderede elektricitet, men det lykkedes Holger at forhandle hende ned på 7500 NT$, og så slog jeg til. Udsigten er ikke den mest imponerende, men i det mindste er der et vindue (i modsætning til flere andre værelser, vi så på). Mine medlogerende er alle kinesere, men jeg kommer nok ikke til at se så meget til dem, mener Holger.

Her er så udsigten fra mit værelse.

Det skal i øvrigt siges at lejemålene her normalt løber i et år, men at udlejeren gik med til at nøjes med de 10 måneder jeg skal være der. Hvorvidt jeg ser mit depositum igen, står i øjeblikket heni det uvisse, da det åbenbart ikke er unormalt at man ikke gør det. Jeg har tænkt mig at kontakte min udlejer om et halvt års tid, og høre om ikke mit depositum kan udgøre de sidste to måneders husleje.

I øvrigt bor jeg ikke i en gade, men i en gyde til en gade. Det er meget normalt at de helt små sidegader numereres, og opkaldes efter den større gade eller vej de løber fra.

Her er min gyde. Min opgang ligger lige før potteplanterne, på venstre hånd.

Jeg har forresten også en lille balkon, men kan desværre ikke bruge den til så meget, da der står en kæmpe elektrisk vandvarmer derude. Da jeg betaler for strømmen seperat, har jeg gået og holdt lidt øje med elmåleren, som i løbet af de sidste par dage er skudt i vejret med foruroligende hastighed. Faktisk så meget at min månedlige elregning ville komme til at overstige min husleje, med en betydelig margen. Jeg troede først at det skyldtes min brug af air condition, som eller ikke har været overdrevet (måske en time hver dag). Nu er jeg dog temmelig sikker på at det skyldes vandvarmeren, som jeg nu mistænker for at bruge ca. 50 kilowatt-timer om dagen, hvilket er helt ekstremt. Jeg har nu slukket den, og elforbruget lader til at være faldet betragteligt, men forbruget for de 3 første dage alene, kommer nok til at koste mig et par hundrede kroner. Jeg mistænker i øvrigt stadig køleskabet for at bruge lige lovlig meget strøm, men det er selvfølgelig også muligt at der er nogen der stjæler strøm fra mig, hvilket jeg vil checke ved at slukke for hovedafbryderen, før jeg forlader værelset i morgen.

Her er min balkon, med den glubske vandvarmer.

Opdatering: Nå, min udlejer har lige været forbi, med fjernbetjeningerne til fjernsynet og AC'en, som skulle udskiftes. Hun spurgte - via en af mine medlogerende, som kan en smule engelsk - om jeg havde nogle spørgsmål, og jeg forklarede hende at jeg synes at jeg bruger en del kilowatt-timer, i betragtning af at jeg næsten ikke bruger AC'en, og at jeg derfor havde slået vandvarmeren fra. Det viser sig at jeg ikke bare har slukket for mit eget varme vand, men også for det varme vand til mine 5 medlogerende, hvorfor jeg blev nødt til at tænde igen. Til gengæld forsikrede hun mig for at strømmen til vandet ikke går via mit værelse, så nu er jeg tilbage til udgangspunktet, hvor jeg ikke ved hvad der sluger for 50 kroners el om dagen.

Jeg fik også vist hvordan man bruger vaskemaskinen, som står og er i gang lige nu. Desværre er det lige gået op for mig, at selv om jeg har en tørresnor, har jeg ingen klemmer.

Min første uge i Taiwan

Jeg ankom til Taipei for næsten præcist en uge siden, og selvom jeg har brugt det meste af ugen på bare at gå rundt og se på byen, har jeg ikke haft voldsomt meget tid til at skrive på denne blog.

I den sidste uge har jeg boet hjemme hos Holger, som jeg mødte over internettet, mens jeg stadig var i Danmark, og han har været utrolig hjælpsom, både hvad angår praktiske ting, såsom at finde et sted at bo, og anskaffe sig et taiwanesisk simkort (hvilket tog lang tid, og normalt først kan lade sig gøre, når man har opholdstilladelse), og hvad angår gode råd og den slags. Tak skal du have, Holger!

Holger har læst historie og kinesisk på Københavns Universitet, og har boet i Taiwan i over 15 år, hvor han ejer et firma, som lever af at eksportere kaffeposer.

Her er Holger i indgangen til sit hus, som ligger i bjergene, lidt udenfor byen Yangmei - i et såkaldt "gated community," med port og vagter, for at undgå indbrudstyve.

Der er ca. 1 time med tog, fra Yangmei til Taipei, hvilket er lidt langt at tage hver dag, men de fleste dage har Holger alligevel skullet ind til Taipei om aftenen, og jeg har derfor kunne køre hjem med ham (faktisk er jeg kun blevet nødt til at tage toget hjem én gang).

Tirsdag til fredag gik mest med at se forskellige dele af byen, dels af interesse, dels for at finde ud af hvor jeg gerne ville bo. Jeg havde fået anbefalet bydelen Xindian, som teknisk set ikke ligger i Taipei, men i Xinbei - også kaldet New Taipei - som omkranser Taipei. Xindian ligger syd for Taipei, og for at undersøge hvor lang tid det ville tage at komme derfra og til MTC (Mandarin Training Center, hvor jeg skal læse), tog jeg metroen derned i tirsdags. Der var 8 stationer, hvilket ikke tog mere end et kvarters tid, og da jeg overvejede at bo i bydelen, tænkte jeg at jeg hellere måtte gå rundt og se lidt på den. For sent opdagede jeg at kortet i Lonely Planet ikke dækker hverken Xindian, eller Wenshan - som er det sydligste distrikt i Taipei, og ligger nord for Xindian) - hvorfor jeg endte med at gå tilbage, hvilket vel tog ca. 4 timer, og var meget tæt på at koste mig en solskolding. Jeg fik i øvrigt ikke noget særligt godt indtryk af Xindian, da jeg grundet mangel på kort, var nødt til at følge de største og mest trafikerede veje. Xindian-floden var dog pæn, og brederne er indrettet som parker og sportsområder, hvilket i øvrigt er tilfældet langs alle Taipei's floder, så vidt jeg ved.

Xindian-floden. Der sidder en fyr og fisker. Jeg er ikke sikker på at jeg ville spise hans fangst.

Før jeg tog til Xindian var jeg dog på lidt sight seeing i en anden del af byen. Her så jeg blandt andet monumentet til Chiang Kai-Shek. Nedenunder er der et museum, hvor forskellige af Chiangs ejendele er udstillet. Der er også en replika af hans kontor, komplet med en voksdukke af selveste generalissimoen.

Her er monumentet

Her er jeg i audiens hos Chiang

Onsdag gik jeg mest rundt i Shi-Da-området, som ligger lige ved skolen (og i øvrigt er opkaldt efter det universitet, som skolen er tilknyttet). Torsdag var kinesisk valentines day, men da der var varslet tyfon torsdag og fredag, havde Holger og hans kæreste besluttet sig for at gå ud at spise onsdag, i stedet. Jeg mødtes derfor med dem, efter deres date, og kørte hjem til Yangmei med Holger. Forinden var jeg oppe på 89ende etage af Taipei 101, men har desværre ingen gode billeder deroppe fra, da det var blevet mørkt. Det skal siges at man normalt kan komme op på 91ende etage, hvor der er en terrasse, men det havde regnet ret kraftigt i nogle timer, så der var lukket.

Her er et billede jeg tog af Taipei 101, mens jeg legede med indstillingerne på mit kamera.

Torsdag skulle jeg registrere mig på MTC, og efter at være ankommet til tiden, blev jeg henvist til en lang kø, i et rum hvor der ikke var air condition. Efter at have stået og svedt i en times tid, blev jeg informeret om at mit legat desværre var blevet registreret på en anden skole, og at jeg skulle gå derhen og registrere mig i stedet. Desværre er jeg ikke tilmeldt den skole, så det kunne jeg ikke. Folkene i undervisningsministeriet arbejder stadig på sagen, men det er ikke gået i orden endnu, desværre.

Efter den, noget skuffende, oplevelse, besluttede jeg mig for at tage metroen hen til Wanhua-distriktet, som ligger i den vestlige del af Taipei, for at se på Longshan-templet, og det nærliggende night market, som inkluderer den berømte Snake Alley. Templet var sådan set meget flot, og markedet var interessant, selvom jeg var der lidt for tidligt til at se slangerne i Snake Alley. De fleste night markets kommer først rigtig i gang om aftenen. Jeg havde i øvrigt allerede set et andet night market, da der ligger et ved Shi-Da, men det er ved at blive lukket af myndighederne - som åbenbart gerne vil have nogle flere, lidt mere trendy butikker i området - og der er ikke så mange boder dér længere.

Her er Longshan-templet, set udefra.

Da tyfonen alligevel ikke ramte Taipei, skulle Holger og hans kæreste på date igen, så igen fik jeg mulighed for at køre med hjem, hvilket selvfølgelig var rart. Torsdag var i øvrigt den første dag hvor jeg mandede mig op til at forsøge at spise kinesisk mad, på egen hånd. De fleste steder har ikke spisekort på engelsk, og kineserne taler generelt ret dårligt engelsk, så jeg vidste ikke hvad eller hvordan jeg skulle bestille. Heldigvis blev jeg sat til bords med en anden fyr, da jeg var alene, og han viste sig at være amerikanskfødt taiwaneser, som dog havde boet i Taiwan i 6 år. Han hjalp mig, og vi snakkede over maden, og endte med at bytte telefonnumre, så vi kunne mødes en anden gang, og få en øl eller en kop kaffe. Restauranten viste sig i øvrigt ikke at være kinesisk, men koreansk, men pyt, maden var god og billig.

Fredag kom jeg først sent ind til byen. Jeg skulle mødes til aftensmad med Holger og hans kæreste, og Holgers 3 yngste børn (ud af 4), på en pizzarestaurant som hedder Alley Cats. Jeg brugte dagen på at gå lidt omkring, og sidde på diverse caféer, før jeg gik til Xiniy-distriktet, for at mødes med de andre. Maden var god, og middagen var hyggelig. Herefter kørte Holger mig og sin næstældste datter, Eva, hjem til Yangmei.

Lørdag og Søndag brugte Holger og jeg på at finde et sted til mig at bo, men det vil jeg skrive om en anden gang.

Her har Holger og hans ven, den aldrende vietnamveteran Sarge, taget mig med på fiskerestaurant på den nordvestlige kyst af Taiwan. Det var søndag aften.

Her er så min blog, som jeg vil bruge under mit ophold her i Taiwan. Jeg har ikke haft særlig meget tid til at arbejde på den endnu, og da jeg aldrig har haft en blog før, lærer jeg nok noget undervejs, hvorfor layout osv. nok vil skifte lidt henad vejen.