En lille opdatering

Jeg ved godt at der er gået et stykke tid siden sidste opdatering. Det skyldes dels at jeg ikke har fået taget så mange billeder, men primært at jeg har haft travlt. Jeg har stadig ikke fået taget så mange billeder, men nu skriver jeg bare et indlæg alligevel.

Jeg har haft et par uheldige oplevelser i de sidste par uger. Først mistede jeg min pung, indeholdende mine visakort, mit studiekort, og en del penge, som jeg lige havde hævet. Heldigvis havde jeg nogle penge gemt til side, på mit værelse, så jeg stod ikke helt uden kontanter.

Et par dag senere fik jeg besked fra skolen om at jeg kun havde betalt for normal undervisning (i modsætning til intensiv), og at de ville have ca. 1600 kr mere. Jeg vidste at jeg havde betalt for intensiv undervisning, og jeg havde heldigvis stadig kvitteringen til at dokumentere det, så jeg slap for at betale. Da jeg foreviste dem min kvittering, havde jeg dog mest af alt lyst til at råbe og skrige, og spørge hvor god en administration de selv synes de har, når de laver fejl for andre folks penge (hvis de pågældende folk har mistet deres kvittering), og hvorfor de overhovedet skulle have sat mig på et intensivt hold, hvis jeg kun havde betalt for normal undervisning. Jeg beherskede mig dog, da jeg - som tidligere nævnt - ikke tror at den slags opførsel er gavnlig, når man har med underbetalte bureaukrater at gøre. Desuden er jeg alt for flink til den slags.

Bortset fra de to episoder, går alt dog glimrende. I fredags var jeg ude og spise, sammen med et par stykker fra mit hold, men ellers er min weekend hovedsageligt gået med at læse lektier, og øve skrifttegn og ordforråd. Vores lærer kan godt lide at give os prøver hver dag, og selvom kun de prøver der afslutter et kapitel, tæller i den endelige karakter, er det selvfølgelig rart at klare sig godt i dem allesammen. Som regel bliver vi introduceret for alle skrifttegnene i et kapitel (ca. 25-30), samme dag som vi afslutter det foregående kapitel, og dagen efter bliver vi så prøvet i de skrifttegn. De prøver klarer jeg som regel ikke så godt, da jeg skal bruge mindst to dage, før skrifttegnene hænger fast i hukommelsen. I fredags havde vi første prøve i 3. kapitel, og jeg klarede jeg mig særdeles dårligt, hvorfor jeg valgte at bruge weekenden på at terpe skrifttegn. Det skal dog siges at kapitel 3 efter sigende har de sværeste tegn i bogen, og at alle andre også klarede sig særdeles dårligt. Heldigvis har mit terperi givet afkast, for jeg (tror at jeg) klarede prøven i dag ret godt. I morgen afslutter vi kapitel 3, og jeg vil derfor allerede i aften gå i gang med at øve skrifttegn til kapitel 4, således at jeg forhåbentlig kan klare den første prøve i kapitel 4 (på onsdag) nogenlunde.

Jeg har tidligere overvejet at læse forud, men har valgt at lade være, af frygt for at komme til at forvirre mig selv, lige inden den kapitelafsluttende prøve (som er den der tæller), men nu prøver jeg alligevel, så må jeg se hvordan det går.

Derudover er jeg begyndt at gå til nogle såkaldte counceling sessions, hvor man på enmandshånd med en lærer, kan få hjælp til at lære kinesisk. Jeg bruger det til at forbedre min udtale, og til at øve mig i at tale og lytte generelt. Man har ret til to gange 15 minutter om ugen, så det er ikke så meget, men eftersom jeg alligevel betaler for det, kan jeg lige så godt benytte mig af det. Desuden kan jeg mærke at det hjælper, og selvom jeg stadig skal tænke en del over hvordan hvert enkelt ord skal udtales, er der en klar forbedring, i forhold til for et par uger siden.

Næste søndag er der månefestival, men jeg ved ikke helt hvad jeg skal den dag, eller hvordan man overhovedet fejrer den slags. Hvis jeg finder ud af det, kan det være at jeg skriver noget om det. Jeg ved dog at der hører sig månekager til, og min udlejer var så venlig at give mig en stor æske af dem, efter at jeg havde givet hende en lille statuette af Den Lille Havfrue, som en ven havde givet mig med hjemmefra.

Her er min æske med månekager. Jeg ved ikke om det er tilladt at tage hul på den, før månefestivalen, så det har jeg ikke gjort. Jeg håber at de kan holde sig.

Her er et billede af det meste af mit hold, min ven Charles (der holder pizzaen), og et par stykker som jeg ikke kender. Der mangler dog to koreanere.

Varmen i Taiwan

Angående varmen, kan jeg fortælle at Taiwan har et subtropisk klima - og ligger kun et par hundrede kilometer nord for troperne - og det lader i øvrigt til at temperaturen her på øen kun har to indstillinger: utrolig varmt, og ekstremt varmt. Det har regnet en del, men det virker egentlig ikke som om det påvirker varmen så meget, men så har man i det mindste en undskyldning for at være drivvåd. Desuden har Taipei en luftfugtighed, der ligger et godt stykke over den danske, hvorfor varmen føles endnu mere trykkende.

Det skal dog siges at jeg håndterer klimaet langt bedre nu, end jeg gjorde i mine første dage i Taiwan. Fordi min bagage strandede i Hong Kong, havde jeg kun lange sorte cowboybukser, på min første dag herovre, hvilket jeg meget kraftigt vil fraråde. Omkring kl. 14 samme dag købte jeg dog et par shorts (og en tør t-shirt, nu jeg var i gang. Det regnede i øvrigt ikke den dag), hvilket hjalp lidt. Nu hvor jeg også har anskaffet mig sandaler, går det en del bedre, og jeg får ikke lige så mange sure blikke i elevatorerne og myldretidsmetroen (kineserne er generelt lavere end mig, og mange af dem har næsen på niveau med mine armhuler).

Dagtemperaturen har konsistent ligget over 30 grader, og i den sidste uges tid har den ligget på 34-35 grader. Nattemperaturen er som regel imellem 25 og 28 grader, så der sveder man også, hvis man altså ikke bruger air condition, hvilket jeg gør. Jeg plejer at lade den køre i en halv til en hel time, før jeg går i seng, og så lukker jeg vinduet, for at holde på kulden.

Jeg er i øvrigt stødt ind i flere folk hernede, der har prøvet at bilde mig ind at det bliver koldt om vinteren, men det tror jeg simpelthen ikke på. Jeg regner med at jeg i værste tilfælde, bliver nødt til at begynde at gå med sokker. Jeg håber dog at det bliver noget koldere, så klimaet bliver lidt mere behageligt, og så jeg kan spare lidt på strømmen.

Med hensyn til min skole, kan jeg fortælle at vi havde vores første officielle prøve i går, og at jeg klarede mig godt. Vi skal have en prøve, hver gang vi afslutter et kapitel, hvilket ifølge planen er hver 3. til 4. dag. Efter 3 måneder bliver ens gennemsnitlige korrekte svarprocent beregnet, og den tæller for 60% i den endelige karakter. De sidste 40% består af fremmøde (20%), og afleverede lektier (20%). Hvis man efter 3 måneder ligger under 80%, samlet, mister man en måneds legat. Sker det to gange, bliver man smidt ud. Indtil videre ligger jeg dog til at få et sted imellem 99 og 100 procent, så jeg er ikke bekymret.

Mine første dage på MTC

I onsdags startede jeg på Shi-Da's Mandarin Training Center, efter at have brugt mandag og tirsdag på orientering, for henholdsvis legatmodtagere og nye studerende. Den første uge har man mulighed for at skifte hold, hvis man eksempelvis ikke kan lide sin lærer, eller hvis man vil skifte fra et intensivt hold til et normalt hold, eller omvendt. Jeg er på et af de intensive hold, og de har gjort et stort nummer ud af at det er meget hårdt, og at man skal tænke sig godt om, i løbet af den første uge, om man har lyst til at blive på holdet. De siger at man skal regne med 3-4 timers lektier om dagen, oven i de 3 timers undervisning man også har hver dag, hvilket dog umiddelbart ikke forekommer at være hårdere end så meget andet (som for eksempel at have et arbejde), men de er nok vant til at der kommer en del udenlandske studerende som fiser den af.

Jeg har dog lavet mine lektier indtil videre, og synes selv at jeg er ret godt med. De første par dage deltog jeg også i et par større forelæsninger, hvor man øvede udtale. Forelæsningerne er valgfri, hvis man er på et intensivt hold, og det er nok meget godt, for det var faktisk en gentagelse af min holdundervisning, dog med 50 deltagere, i stedet for de 8 vi er på mit hold, og derfor spild af tid. Efter et par dage besluttede jeg, at de to timer som forelæsningerne tager, kunne bruges bedre på at øve udtale og ordforråd for mig selv. Det er muligt at jeg kommer til nogle andre af forelæsningerne, da der er nogle af emnerne der lyder spændende, såsom kinesiskundervisning via kinesisk medicin, eller kinesiskundervisning via kinesiske ordsprog. Der er også filmforevisninger, og i næste uge viser de eksempelvis Kung Fu Panda, på kinesisk, men da jeg ikke vil kunne forstå den, tror jeg at jeg bliver væk. Måske er jeg klar til at se en film om et par måneder eller 3.

I weekenden slappede jeg lidt af. Lørdag blev jeg i Jingmei, men gik dog en tur op på et lille bjerg, som ligger i kvarteret, for at se udsigten. Det begyndte at blive mørkt mens jeg var deroppe, og jeg var ved at blive spist af myg, så jeg nåede desværre ikke helt op til det tempel der angiveligt skulle ligge der, og hvorfra udsigten skulle være rigtig god. Det må blive en anden gang.

Her er bjerget. Billedet er taget ved siden af nedgangen til Jingmei metrostation, som ligger 3 minutters gang fra hvor jeg bor. Den store vej  er sektion 5 af Roosevelt Road.

Her lykkedes det mig at finde et sted, hvorfra man kunne tage nogenlunde billeder, da der ikke stod så mange træer i vejen.

Man kan også se Taipei 101 deroppe fra.

Søndag stod jeg tidligt op, og tog metroen til Danshui, som ligger nord for Taipei, og er det sidste stop på den røde metrolinje. Danshui ligger tæt på havet, ved udmundingen af Danshuifloden, som er den flod som Xindian løber ud i, ikke så langt fra hvor jeg bor. Byen er en meget populær destination for både lokale og turister, og har en nærmest karnevalslignende havnefront, med en flot udsigt over floden. Der var dog noget tåget da jeg var der, eller måske var det bare smog fra taipei. I Danshui ligger der - udover den flotte havnefront - både et gammelt hollandsk fort, fra 1644, og et noget nyere fort, bygget af Qingdynastiet, i 1880'erne. Jeg var inde og se det hollandske, og det var ganske flot, men selvom jeg tror jeg var tæt på, måtte jeg opgive at finde det kinesiske fort, da skiltningen var for dårlig, og solen for varm. Mens jeg ledte, faldt jeg dog over et sted der hedder Martyrs Shrine. Martyrerne der hyldes, er vistnok de faldne kinesere under 2. verdenskrig. Jeg gik ind for at se nærmere på det, men selvom alle porte og døre stod pivåbne, var der helt mennesketomt. Til gengæld var der en stor schæferhund, der begyndte at hyle og gø - og nok havde angrebet, hvis ikke den var bundet fast - så jeg skyndte mig at gå igen.

Her er San Domigo. Det er ikke voldsomt stort.

 Og her er indgangen til Martyrs Shrine. Jeg er i tvivl om hvorvidt gæster er velkomne.

Tingene begynder at falde på plads

I denne uge begynder min skole, og de praktiske ting er heldigvis ved at være ordnet. I dag skal jeg til orientering for legatmodtagere på MTC, i morgen skal jeg til orientering for nye sprogstuderende på MTC, og onsdag starter undervisningen så.

I sidste uge brugte jeg nogle dage på at få ordnet fejlregistreringen på skolen, dvs. at jeg ringede og snakkede med den legatansvarlige på den taiwanesiske repræsentation i Danmark (da Danmark ikke anerkender Taiwan som selvstændigt land, er det ikke en ambassade, selvom det i bund og grund er det samme), og en af hans kolleger her i landet, og de fik rettet fejlen, i løbet af et par dage.

Så skulle jeg tilbage til MTC og forsøge at registrere mig igen, hvilket lykkedes, selvom jeg måtte betale et gebyr, for at registrere mig for sent. Derefter skulle jeg til immigrationskontoret, i en anden del af byen, dels for at få et ID-nummer, som er nødvendigt for at oprette en bankkonto (hvilket er nødvendigt for at modtage legatet), dels for at ansøge om opholdstilladelse, hvilket jeg ifølge mit visum skulle gøre inden for 15 dage, efter min ankomst i landet. Dagen efter skulle jeg så på posthuset, for at oprette min konto, hvorefter jeg endelig kunne tage tilbage til MTC, med de sidste dokumenter, og færdiggøre min registrering.

Derudover har jeg været lidt rundt i byen, på sightseeing, og så har jeg brugt to eftermiddage med Chris (som jeg mødte på den koreanske restaurant, i min første uge i landet), som har hjulpet mig med at finde nogle ting jeg skulle bruge, såsom sandaler, skuldertaske, og diverse småting.

Jeg havde lavet en aftale med Holger i weekenden, så han kom og hentede mig sent fredag aften, hvorefter vi kørte til Yangmei, hvor jeg overnattede. Dagen efter tog vi, i selskab med Holgers to yngste børn, til Leofoo Village, som er en kombination af forlystelsespark og zoologisk have.

Her er Ester på 3, og lille Holger på 5. Ester er noget så sjældent som en kineser med lyst hår, og blå øjne, og får en del opmærksomhed, når hun går på gaden.

Leofoo Village har en ret god udsigt, men man kan generelt se bjerge fra nærmest alle dele af øen (dog ikke fra mit værelse).

Om aftenen tog vi ud og spise, men da den restaurant, vi egentlig skulle have været på, var lukket, måtte vi tage en anden, ved siden af. Maden var god, men der var vist en fest i gang, med dans og karaoke. Der var ikke nogen specielt dygtige sangere, men til gengæld var der skruet helt op. Derefter tog vi hjem til Holger, hvor jeg overnattede. Søndag eftermiddag skulle Holger, hans kæreste Lydia, og hans næstældste datter Eva, ind til Ximending, i Taipei, som er et netværk af gågader, og som fungerer som shoppingdistrikt for unge piger. Her fik Eva lov til at slå sig løs, og købte en større mængde tøj og make-up. Det var meget spændende at se området, men som Holger sagde, er det ikke et sted man frivilligt kommer, som voksen og/eller mand. Jeg tog metroen hjem ved 4-tiden, og brugte resten af dagen og aftenen på at vaske tøj, og organisere mit værelse.

Her er Eva på 12, med Holgers kæreste Lydia. Vi sidder inde på en amerikansk restaurant i Ximending.

Ellers går det egentlig meget godt. Jeg kan rapportere at mit elproblem skyldtes en lille misforståelse med aflæsningen, og at jeg tog fejl med en faktor 10, således at mit elforbrug kun ligger på ca. 5-7 kilowatt-timer om dagen, alt efter hvor meget jeg er hjemme, og hvor varmt det er.

Taiwanesisk bureaukrati

Jeg kan berette at taiwaneserne virker meget glade for bureaukrati, og at de kopier af mit pas, som jeg havde medbragt fra Danmark, meget hurtigt slap op. Jeg har hørt nogle gruopvækkende historier om immigrationsmyndighederne (for ikke at tale om MTC's administration), så jeg var lidt nervøs, men min hidtidige erfaring fortæller mig, at hvis man er høflig og smilende, og i øvrigt virker hjælpeløs og ude af stand til at forstå hvad der foregår - hvilket falder naturligt, hvis man er ny på øen, og ikke taler eller læser kinesisk - er folk ganske hjælpsomme. Da jeg eksempelvis skulle oprette en bankkonto på posthuset - hvilket indebærer udfyldelsen af diverse formularer, på kinesisk, i flere eksemplarer - kom en ansat på postkontoret hen til mig, og brugte omkring 15 minutter på at udfylde formularerne for mig.

Jeg har en nagende mistanke om at de måske er knap så hjælpsomme, hvis man f. eks. er fra Filippinerne eller Afrika, men det er jeg heldigvis ikke.

 I det hele taget har jeg en fornemmelse af at jeg er blevet placeret i overhalingsbanen, hos de fleste af de myndigheder jeg har haft med at gøre. Den eneste dårlige erfaring jeg har haft (udover aktiveringen af mit simkort, som Holger stod for, og som jeg derfor nærmest ikke var indblandet i), var på min skole, da jeg første gang forsøgte at registrere mig. Damen der har med legater at gøre, er lidt af en drage, og det hjalp ikke noget at smile og være høflig. Jeg blev lidt sur, og hidsede mig lidt op, og det tror jeg i øvrigt ikke er nogen god idé, når man har med bureaukrater at gøre. Det hjalp heller ikke, men i det mindste fik jeg blødt hende lidt op igen, da jeg havde med hende at gøre ugen efter. At MTC's administration har været de hidtil værste skrankepaver, er en anelse bekymrende, da jeg uundgåeligt kommer til at have med dem at gøre igen. Jeg har dog stadig bedre erfaringer med dem, end jeg har med administrationen på Københavns Universitet, så det skal nok gå.