torsdag den 11. oktober 2012

Efter en måneds undervisning

Så gik der igen et stykke tid, uden at jeg fik skrevet en opdatering. Jeg kan fortælle at jeg har fundet ud af hvad kineserne laver til månefestivalen, og det er ikke nær så eksotisk som jeg havde håbet: de griller. Holger inviterede mig til Yangmei, hvor jeg også grillede, sammen med Holger og hans familie, og nogle af hans venner.

Lørdag aften tog vi til hvad der lignede en slags krydsning imellem en forlystelsespark og en flygtningelejr, hvor man betalte entré, og derefter kunne benytte en af stedets mange grille, til at grille sin medbragte mad, og senere nyde et fyrværkerishow. Der var også en scene, hvor der foregik et eller andet, men jeg fandt aldrig ud af hvad.

Her er et billede af Sarge og Holgers vens svigerfar. I baggrunden kan man se hvordan en kinesisk grillforlystelsespark ser ud.


Søndag grillede vi igen, men denne gang hjemme hos Holger. De samme venner, som også var til stede lørdag, dukkede op igen, så vi kunne gentage succesen. Desuden var det Esters 3-års fødselsdag, og jeg fik allernådigst lov til at hjælpe hende med at pakke hendes dukkehus ud. Jeg har ladet mig fortælle, at hun ikke så godt kan lide fremmede mennesker, men hun kan tilsyneladende godt lide mig. Mine medbragte månekager - som jeg ugen inden havde fået af min udlejer - forsvandt som dug for solen, da jeg stillede dem på bordet. Mandag skulle Holger og hans kæreste Lydia, til frokost med Lydias kolleger, og jeg blev derfor kørt til skole, da de alligevel skulle til Taipei. Desværre var der sket et større uheld på motorvejen, hvilket førte til trafikprop og forsinkelse. Jeg kommer normalt altid til tiden, så min underviser tog det pænt.

Her er fødselsdagsbarnet, sammen med Lydia.

Og her er Holger ved grillen.

Det går godt med undervisningen. Jeg har indtil videre fået en karakter på over 90% i alle mine prøver, og i sidste uge lykkedes det mig at få 100% i en. En bedrift som ellers normalt er forbeholdt koreanerne på mit hold (som vistnok ikke laver andet end at terpe).

I øvrigt har jeg lagt mærke til at taiwaneserne har nogle ret kreative - og af og til lidt underlige - løsninger på diverse samfundsproblemer. For at komme skatteunddragelse på køb og salg af varer til livs, har regeringen indført et lotteri, således at alle kvitteringer fungerer som lottokuponer. Hver anden måned bliver vindernumrene så offentliggjort, og præmierne ligger imellem NT$200 og NT$10.000.000. Idéen er, at hvis en kvittering også er en lottokupon, vil de fleste kunder kræve at få deres kvittering, hvorfor butikkerne så vil blive nødt til at bogføre salget. Man skal dog stadig kigge langt efter sin kvittering på natmarkederne, men ellers lader systemet til at virke udmærket. Sarge var så venlig at gøre mig opmærksom på denne ordning, efter min første uge i landet, hvilket førte til at jeg stoppede med at smide mine kvitteringer ud. Det førte også til at jeg vandt NT$4000 (ca. 800 kr) på en af de første kvitteringer jeg ikke smed ud, hvilket var et lille plaster på såret, efter tabet af min pung (dog minus en skat på 20%). Min lærer taler stadig om hvor møguretfærdigt mit held er, men jeg har planer om at vinde mere næste gang.

På lørdag har Holger inviteret mig til oktoberfest, som afholdes et sted der hedder Wendell's Bakery. Der er vistnok er blevet fløjet et i Tyskland berømt hornorkester til Taiwan, til lejligheden, så det skal nok blive sjovt. Det er vist ret dyrt, så det er nok meget godt at jeg stadig har mine lottopenge.

I går var det i øvrigt Taiwans (eller snarere Den Kinesiske Republiks) nationaldag. Dagen markerer starten på Wuhanoprøret i 1911, som førte til Qing-dynastiets abdicering i 1912 - for dem som har set Den Sidste Kejser - og grundlæggelsen af Den Kinesiske Republik (og 37 års borgerkrig, men det taler vi ikke om). Præsidenten holdt en tale, og der var fyrværkeri, men det så jeg ikke noget af, for Chris havde inviteret mig med til noget der hedder Lazertreks, hvor man skyder hinanden med laserpistoler. Jeg tror jeg traf det sjoveste valg. Bagefter spiste vi misosuppe, på en af de bedre (men stadig billige) restauranter. Jeg trængte til at få noget ordentlig mad, fordi jeg i et forsøg på at spare penge, som regel spiser aftensmad i Shi-Da-kollegiets kantine, hvor et stort måltid koster 12-15 kr. Maden dér er ikke dårlig, men heller ikke voldsomt god, og man bliver meget træt af det, efter et par uger.