Jeg kan berette at taiwaneserne virker meget glade for
bureaukrati, og at de kopier af mit pas, som jeg havde medbragt fra
Danmark, meget hurtigt slap op. Jeg har hørt nogle gruopvækkende
historier om immigrationsmyndighederne (for ikke at tale om MTC's
administration), så jeg var lidt nervøs, men min hidtidige erfaring
fortæller mig, at hvis man er høflig og smilende, og i øvrigt virker
hjælpeløs og ude af stand til at forstå hvad der foregår - hvilket
falder naturligt, hvis man er ny på øen, og ikke taler eller læser
kinesisk - er folk ganske hjælpsomme. Da jeg eksempelvis skulle oprette en bankkonto på posthuset - hvilket indebærer udfyldelsen af diverse formularer, på kinesisk, i flere eksemplarer - kom en ansat på postkontoret hen til mig, og brugte omkring 15 minutter på at udfylde formularerne for mig.
Jeg har en nagende mistanke om at
de måske er knap så hjælpsomme, hvis man f. eks. er fra Filippinerne
eller Afrika, men det er jeg heldigvis ikke.
I det hele taget har jeg en fornemmelse af at jeg er blevet placeret i overhalingsbanen, hos de fleste af de myndigheder jeg har haft med at gøre. Den eneste dårlige erfaring jeg har haft (udover aktiveringen af mit simkort, som Holger stod for, og som jeg derfor nærmest ikke var indblandet i), var på min skole, da jeg første gang forsøgte at registrere mig. Damen der har med legater at gøre, er lidt af en drage, og det hjalp ikke noget at smile og være høflig. Jeg blev lidt sur, og hidsede mig lidt op, og det tror jeg i øvrigt ikke er nogen god idé, når man har med bureaukrater at gøre. Det hjalp heller ikke, men i det mindste fik jeg blødt hende lidt op igen, da jeg havde med hende at gøre ugen efter. At MTC's administration har været de hidtil værste skrankepaver, er en anelse bekymrende, da jeg uundgåeligt kommer til at have med dem at gøre igen. Jeg har dog stadig bedre erfaringer med dem, end jeg har med administrationen på Københavns Universitet, så det skal nok gå.
Jeg synes, du skal sende det her indslag til KU!
SvarSlet